Hvad koster det at begynde til parterapi?

0
958

Mange danske par ønsker rådgivning udefra, og her er parterapi selvfølgelig den tilrettelagte løsning.

Men økonomien spiller altid en rolle, for hvad koster det egentlig at begynde til parterapi? Svaret varierer, da hver terapeut kan sætte sine egne priser, men vi vil forsøge at give dig en prisidé og give lidt info om muligheden for tilskud.

Et priseksempel på parterapi

De fleste parterapeuter opererer med en timepris. Prisen kan her være vidt forskellig fra terapeut til terapeut. Én parterapeut har måske en pris på 500 kroner, mens en anden tager 1.500 i timen. Du skal altså selv forhøre dig hos en parterapeut for at få en specifik pris. Mange af dem har dog en prisoversigt på deres hjemmeside.

Men I skal selvfølgelig betale for mere end bare en enkelt time, for parterapi er som regel et løbende forløb.

Mange par vælger at have en session hver uge. Hvis vi antager, at I vælger en terapeut som tager 1.000 kroner i timen, så vil udgiften for parterapien altså være 4.000 kroner om måneden.

Antallet af sessioner vælger man selvfølgelig selv, alt efter hvad der er nødvendigt, og alt efter budgettet. Nogle par kan godt nøjes med bare én session om måneden, mens andre måske har behov for to om ugen.

Betal for gode kompetencer

Det kan være fristende at lede efter det bedste tilbud på markedet. Men det er ikke nødvendigvis en god idé.

Nogle parterapeuter, som endnu ikke er super erfarne, starter måske ud med at tage en lav timepris. Nogle giver sågar den første time gratis.

Men det er en branche, hvor terapeutens kompetencer betyder rigtigt meget. Derfor betaler det sig ofte at betale lidt ekstra for at finde en terapeut med god erfaring og indsigt.

Det spiller selvfølgelig også en rolle, hvor I landet du og din partner bor. I København er der mange forskellige parterapeuter at vælge imellem, hvilket jo åbner lidt op for mulighederne. I provinsen er der måske ikke nær så mange muligheder, så her kan man indimellem være tvunget til bare at vælge den terapeut, der er.

Pointen er dog denne – hvis I har mulighed for det, så forhør jer lidt om parterapeuterne i jeres område, læs på deres blogs/hjemmesider, og få et indtryk af deres kompetencer. Vælg derefter den terapeut, som I får det bedste indtryk af. Prisen bør være noget sekundært.

Prisforskelle på ydelserne

Det er faktisk ret svært at give et svar på, hvad det koster at begynde til parterapi.

Ikke nok med at udbyderne har forskellige priser, så kan der selv være underkategorier inden for parterapi!

Nogle terapeuter tilbyder for eksempel online parterapi over videoopkald. Her kan priserne være anderledes end ved en fysisk session. Men det åbner selvfølgelig også op for, at man kan finde terapeuter i hele landet, hvilket især er rart for beboere uden for storbyerne.

Mange par har måske også flere behov end bare parterapi. Nogle ønsker måske også sexologisk rådgivning. Her bør man selvfølgelig vælge en terapeut, der både specialiserer sig inden for sexologi og almen parterapi. Der kan i mange tilfælde også være behov for individuel samtaleterapi, hvilket typisk er billigere end parterapi. Alt efter behov kan man altså komme til at betale varierende priser.

Nogle terapeuter har lavet gratis online forløb, som du og din partner kan prøve, hvis I gerne vil starte med en helt gratis ydelse.

Kan man få tilskud?

Tilskud til parterapi er en mulighed i nogle kommuner. I øjeblikket er det lidt over hver fjerde kommune, der tilbyder det.

København og Frederiksberg Kommune er nogle eksempler på kommuner, der netop yder støtte til det. Flere andre kommuner har det samme.

Her skal man selvfølgelig ned at ansøge, og der er ingen garantier for, at ansøgningen går igennem. Men der er umiddelbart gode chancer, hvis I rent faktisk har brug for det. Tilskuddets størrelse kan også variere. Det vil ofte være en del af den samlede betaling og ikke det hele. En egenudgift skal generelt forventes. Men i nogle tilfælde dækker kommunen det hele. Opsøg selv din kommune og hør om mulighederne!

En service der betaler sig

Man skal ikke tøve med parterapi, bare fordi det koster penge. Der er nemlig enormt mange fordele ved at arbejde på forholdet, især hvis der er problemer. Et godt forhold er utroligt vigtigt, og et dårligt forhold er stressende. Der kan være forskellige årsager til, at danske par har brug for parterapi, men terapeuterne har set lidt af hvert og kan hjælpe med de fleste problemer. Selv hvis der er ting, som ikke kan løses, så kan man ofte opnå en forståelse og en accept via parterapi

Det betaler sig altså ofte på bundlinjen, så se nærmere på mulighederne. For at få en helt klar idé om, hvad det vil koste for dig og din partner at modtage parterapi, så tjek priserne hos jeres foretrukne terapeut og hør eventuelt om jeres kommune kan give et tilskud.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here